Kom med til spændende og sjove møder med indlæg, øvelser og opgaver. Få inspiration til psykologiske værktøjer, som du kan bruge direkte i din dagligdag og dit personlige lederskab. Vi viser teorierne bag værktøjerne, der gør kommunikationen nemmere, og vi bruger metoderne med det samme i øvelser, så det bliver nemmere at coache og sparre med hinanden.

Tilmeld dig her
Send en e-mail til teamdirect@teamdirect.dk
Eller ring 70251111

Formålet med møderne er at inspirere dig og pirre din nysgerrighed efter at forstå, hvad der foregår mellem og inden i os mennesker. Med viden om vores instinkter, følelser, fornuft og kroppe, så er det nemmere at få kommunikationen til at fungere.

Vi bruger redskaber fra værktøjskasserne

  • management
  • psykologi
  • filosofi
  • positiv psykologi
  • psykoterapi
  • organisationspsykologi
  • eksistentialismen
  • og hvad der ellers findes af praktiske værktøjskasser

Vi åbner de store værktøjskasser, og vi tester nogle af værktøjerne med det samme. Vi har ikke alle svar eller værktøjerne selv, og vi kommer ikke med alle løsningerne, men vi forbereder en spændende og hyggelig aften, hvor du går hjem med viden, som du kan bruge i praksis.

Vi ser på nogle af de mekanismer, som styrer kontakten mellem mennesker. Når vi er bevidste om, hvad der sker i kontakten, så er det nemmere at vide, hvad vi skal gøre, så vi i større omfang tager lederskabet for vores eget liv. Både på arbejde og privat.

Indhold – få svar på spørgsmål som … 

  • Hvordan du skaber balance mellem fornuft og følelse?
  • Hvordan du bruger dine tanker til at nå dine mål?
  • Hvordan du får mere handlekraft og motivation?
  • Hvordan bliver du bedre til at kommunikere i relationer?
  • Hvordan kan du skabe større FLOW i dagligdagen – privat og på arbejde?

Claus Fardal, virksomhedskonsulent >25 år, HD-afsætning

Arbejder med brug af virksomhedens ressourcer, marketing og systemer. Særlig fokus på

  • personligt lederskab med praktiske redskaber
  • evnen til at se sig selv i en stor sammenhæng
  • positiv psykologi og gestalt terapi
  • bevidsthed om vision, mål, midler og ressourcer
  • integration af psykologiske redskaber i det daglige arbejde